Moral og politik – kan de nogensinde forenes?

Kære læser,

Tak fordi du kiggede forbi. Det er jeg, helt oprigtigt, rigtig glad for. Jeg er nemlig ny. Ny blogger, ny på stemmesedlen og ny i det offentlige mediebillede. Med dét hører også glæden, når nogen vil høre hvad man har på hjerte.

En anden ting der følger med det at være ny i politik er også at man endnu ikke er blevet opslugt af det politiske spil, manipulation og vælgerbedrag. Man går ofte helhjertet ind i projektet og tager de diskussioner, som vores ledende politikere for længst har droppet. Man kan se det i øjnene på dem når de får et spørgsmål der ikke er udformet af en hær af embedsmænd; der opstår en panik bag facaden. For hvad siger man egentlig, når man med virkeligheden i hånden, skal fortælle at det man gerne ville have gjort ikke kunne lade sig gøre, fordi man ikke fortalte at det også ville koste noget? Vores statsminister har valgt at lyve og bedrage sig gennem valgkampen, og allerede nu ser det ud til at virke.

Prøv at læg mærke til det her: Hver gang nogen stiller sig kritisk overfor Helle Thorning Schmidt’s politiske beslutninger, resultater eller ønsker, så laver hun et chokeret ansigt og ryster på hovedet. Den er sikker hver gang. Det er klassisk manipulation. Uden at sige noget, giver hun seerne en følelse af at det der blev sagt er helt forkert, fordrejet og intet har på sig, og hun gør det uden man kan give hende skylden. Hun sagde jo ikke noget.

Men er det moralsk forsvarligt at stille sig uforstående for kritik, der både er saglig og faktuel, mens man selv i sine taler lyver om politiske modstandere? Senest i dag, hvor hun i sin 1. maj tale siger at Liberal Alliance vil fyre 90.000 offentlige ansatte. Både Helle Thorning Schmidt, jeg og alle andre der har lyttet, ved at Liberal Alliance ikke vil fyre en eneste offentlig ansat. Men hvorfor siger Helle det så? Hvorfor siger hun at skatteyderne ikke skal betale flere regninger for Lars Løkke, når hun udemærket godt ved at “tøjsagen”, intet havde med skattekroner at gøre? Hvorfor siger hun at der er styr på økonomien, når gælden hober sig op og vi lige nu lapper hullerne ved at hente indtægter fra fremtiden? Jeg forstår det altså ikke. Statsminister! Det højeste politiske embede i landet. Folkevalgt. Måske vil jeg forstå det en dag.

For er det overhovedet muligt at opretholde et niveau af moral der ville være forsvarligt i alle andre sociale situationer? Kan man, som slave for vælgermasserne, fastholde en ærlig og åben tilgang til politik, eller er det selvskrevet at man må lægge sit moralske kompas ved døren til magtens centrum?

Jeg håber i får en rigtig dejlig 1. maj. Der er heldigvis en masse andet at lave end at lytte til flere socialdemokratiske eventyr.

//Søren

Foto: TV2 Nyhederne